Helle Asmild

Historiefortælling

Historiefortællingen er så gammel som menneskeheden selv og ikke desto mindre har den været næsten forsvundet i sin professionelle form, indtil den pludselig gik hen og blev moderne – man skulle bare huske at kalde det ”Story Telling.”
Ligesom inden for musikken er der et hav af genrer, hvor den mest kendte uden tvivl er ”Fortællinger for børn.”
At der er oceaner af fortællinger for voksne i mange forskellige genrer er stadig lidt af en overraskelse for mange, der bestyrtet udbryder: ”Jamen, er det da ikke kun for børn?”
Men selv om man er vokset op med ”De små synger” og måske stadig synes om sangene, er der altså rigtig meget andet musik til – det ved ethvert barn. At det forholder sig lige sådan med historiefortællingen er en erkendelse, der først er på vej nu.

Historiefortællingen havner sjovt imellem de forskellige kategorier, hvad der bl.a. førte til, at Århus Festuge (2005) i H.C.Andersens tegn, var nærmest uden historiefortælling!
Vi, der henvendte os blev af arrangørerne rubriceret under ”kunst”, hvor de imidlertid ikke fandt, at vi passede ind og i stedet sendte vores henvendelser videre til ”teater”. Her sendte de os videre til ”litteratur”, men der har man kun oplæsninger (ikke fortællinger, hvor ordrette de end måtte være), så vi blev sendt videre til ”foredrag”, hvor de heller ikke fandt, at det var deres afdeling, så festugens gæster måtte lede forgæves efter eventyrfortælling i en festuge dedikeret H.C.Andersen!