Musik og historiefortælling |
Når jeg som musiker har spillet klassiske koncerter, har jeg ofte brugt at fortælle små historier, gerne anekdoter, mellem værkerne, for at give publikum den fornødne tid til at lade musikken bundfælde sig. Det er i øvrigt en almindelig form blandt musikere. Nu har jeg valgt at gå skridet videre, så historiefortællingen får lige så stor betydning som musikken.
Historiefortællingen er lige som musikken en meget fortættet form (og bør derfor ikke forveksles med det meget løsere opbyggede foredrag). Både historiefortællingen og den klassiske musik kalder mange følelser og stemninger frem i publikum.
Jeg har oplevet, at det er lettere for mit publikum at rumme det hele, når jeg veksler imellem musik og fortælling.
Det er sagt, at musik og historiefortælling er som bror og søster, for mig er det i hvert fald to udtryksmåder, der uddyber og forstærker hinanden. Og begge er et tilbud om at være fuldt tilstede i nuet.
|